Gødningsprøveundersøgelser

Ormebehandling

Dyrlæger må ikke udlevere ormekur uden at have stillet en diagnose. Lovgivningen er således for at undgå overforbrug af ormemidler som er med til at give ormemiddel-resistens. Der findes kun få ormemidler, og udvikles der resistens overfor disse kan vi intet stille op mod ormene, hvilket jo kan være et alvorligt problem.

Det er vigtig at forstå at man aldrig vil kunne bekæmpe orm helt. Det er normalt for heste at have orm i små mængder, og det stimulerer faktisk deres immunsystem. Det er kun særlige typer af orm og/eller store mængder af orm der kan blive farlige for heste.

Der er forskellige måder dyrlægen kan stille en diagnose på. Det er vigtig at dyrlægen har kendskab til hesten og dens besætning. Har man f.eks en besætning hvor der er dårlige foldforhold kan det være nødvendigt at undersøge og behandle hestene oftere end steder hvor der er et lille smittepres.

Gødningsprøver

Til grund for en ormebehandling ligger som regel altid en gødningsprøve. I prøven kan vi tælle antallet af ormeæg, og estimere hvor mange orm hesten har, samt hvilke orm. Nogle typer af orm kan være svære at finde i en gødningprøve, og vi vælger nogle gange at lave nogle ekstra undersøgelser, f.eks at lave en larvedyrkning eller tage en blodprøve.

Gødningsprøver kan enten udtages af os eller af dig selv. Hvis du selv udtager den skal du tage en helt frisk pære fra toppen af gødningsbunken, denne puttes i en pose og luften trykkes ud. Gødningsprøven opbevares i køleskab indtil der er mulighed for at bringe den til klinikken i Brovst. Dette skal helst ske inden for 1 døgn.
De fleste heste skal have udtaget en gødningsprøver 2 gange årligt, i april-maj og i september-oktober. Hos heste som over flere prøver ikke har været behandlingskrævende, kan man nøjes med at tage prøve 1 gang årligt.

Gødningsprøven har størst værdi hvis man tager gødningsprøve fra alle heste i flokken samtidig. Så kan man både se hvor mange orm hver enkelt hest har, men også danne sig et billede af om der er et stort eller lille smittepres på hestenes fold. Har flere af hestene et højt antal ormeæg i gødningen kan det være en god ide at lave en græsmarkstrategi som nedsætter mængden af ormeæg på folden.

Græsmarksstrategi

Det er vigtig at danne sig et overblik over ens folde og antallet af heste på hver og lave en strategi for afgræsning.

Generelt græsser heste ikke der hvor der er afføring, så har man rigeligt plads på sine folde vil hestene ikke komme i kontakt med så mange ormeæg, og dermed have få orm.

Har man dog f.eks heste der er overvægtige, som græsses på mindre folde, vil de spise græsset også i nærheden af deres afføring, og dermed få mange flere ormeæg med.

Det kan derfor være en god ide f.eks at fjerne gødningsklatter fra folden, eller skifte mellem flere folde, for at holde smittepresset nede.

Andre måder at nedbringe smitten på er f.eks. ved at lægge marker om hyppigt, eller at pudse foldene af. Ormene overlever bedre i højt græs hvor de er bedre beskyttet mod både sol og frost, og derfor er det en god ide at pudse foldene af. Det er dog bedst at gøre i forbindelse med foldskifte da man ved afpudsning spreder ormeæggene på marken, og går det svært for hestene at undgå dem. I løbet af foråret udskiller hestene mange orm som bliver infektive som regel i maj måned. Det kan derfor være en god ide at lave et foldskifte midt på sommeren, så hestene kommer på en ren mark, så de undgår det høje smittepres og ormene i stedet udtørres af solen.

Der er forskellige muligheder for at begrænse ormemængden, vi vil meget gerne tage en snak om hvad der virker i netop jeres besætning.

Resistens

Til grund for en ormebehandling ligger som regel altid en gødningsprøve. I prøven kan vi tælle antallet af ormeæg, og estimere hvor mange orm hesten har, samt hvilke orm. Nogle typer af orm kan være svære at finde i en gødningprøve, og vi vælger nogle gange at lave nogle ekstra undersøgelser, f.eks at lave en larvedyrkning eller tage en blodprøve.

Gødningsprøver kan enten udtages af os eller af dig selv. Hvis du selv udtager den skal du tage en helt frisk pære fra toppen af gødningsbunken, denne puttes i en pose og luften trykkes ud. Gødningsprøven opbevares i køleskab indtil der er mulighed for at bringe den til klinikken i Brovst. Dette skal helst ske inden for 1 døgn.
De fleste heste skal have udtaget en gødningsprøver 2 gange årligt, i april-maj og i september-oktober. Hos heste som over flere prøver ikke har været behandlingskrævende, kan man nøjes med at tage prøve 1 gang årligt.

Gødningsprøven har størst værdi hvis man tager gødningsprøve fra alle heste i flokken samtidig. Så kan man både se hvor mange orm hver enkelt hest har, men også danne sig et billede af om der er et stort eller lille smittepres på hestenes fold. Har flere af hestene et højt antal ormeæg i gødningen kan det være en god ide at lave en græsmarkstrategi som nedsætter mængden af ormeæg på folden.

Forskellige ormetyper

Cyathostomer

Er det man kalder små strongylider, de små strongylider giver sjældent problemer når de har nået det voksne stadie(L5). De små strongylider der giver problemer er larvestadierne L3 og L4, som indkapsler sig i tarmslimhinden, herved kan de undgå at blive påvirket af ormebehandling og i værste tilfælde bryde samtidigt ud af tarmslimhinden. Når de gør dette giver de andledning til en voldsom tarmbetændelse som i værste tilfælde kan slå hesten ihjel. Ofte giver de dog “kun” anledning til kolik, diarré og vægttab. På grund af indkapslingen kan de dog være meget besværlige at behandle og man risikerer ved behandling at flere larver bryder ud og giver akutte problemer.

Spolorm (Parascaris Equorum)

Spolorm er primært en ungheste orm som man ser ved heste op til 2 års alderen. Ormen vandrer bla. gennem lever og lunger før den til sidst ender i tarmen. Ormen kan derfor være sygdomsfremkaldende hos unge heste og bør behandles.

Blodormen (Store strongylider/ Strongylus vulgaris)

Problemet med blodormen er at den blandt andet vandrer igennem blodkarren der forsyner tarmen og kan derfor give tarmslyng og voldsomme kolikker. Som følge af de sygdomme blodorm kan give, behandles denne parasit meget agressivt. Det vil sige at bliver blodorm konstateret hos bare en hest i stalden, skal alle heste behandles mod orm. Heldigvis er blodorm relativt nemt at behandle.

Bændelormen (Anoplocephala perfoliata)

Bændelormen er en relativt hyppigt forekommende, men overset parasit. Dette skyldes at bændelormen ikke kan påvises ved en almindelig gødningsprøve. Tidligere tog man blodprøve for at påvise bændelorm, men idag har man fundet en metode til at undersøge en gødning, som er mere sikker. Bændelorm sætter sig ved indgangen til blindtarmen og den hævelse der kan kommer herfra kan give koliksymptomer og blindtarmsforstoppelse. Bændelorm tages ikke af den almindelige ormekur og det er derfor vigtigt at få den påvist.

Trådorm (Følorm/ Strongyloides westeri)

Trådorm kan leve indkapslede i mange år hos voksne heste uden at give anledning til problemer, men omkring foling vil trådormene ofte frigives og vandre ud i hoppens yver. Dette kan give anledning til diarre hos de helt unge føl.