Sygeforsikring

Det kan aldrig blive godt nok når du skal forsikre din BEDSTE VEN!!!!


Hvorfor er det en god idé at sygeforsikre min hund eller kat?

En sygedækning kan være forskellen på, om der er råd til den rette behandling hos din dyrlæge eller ej. Man er ikke altid herre over uforudsete dyrlægeregninger, og det er selvfølgelig altid i vagten at dyret bliver sygt eller kommer til skade.
Du bliver fritaget for det økonomiske dilemma om, hvorvidt du skal lade din hund eller kat skal gennemgå en mulig nødvendig behandling eller sove stille ind.


Hvad dækker forsikringen?

Sygeforsikringer dækker sygdom eller tilskadekomst hos din hund eller kat. Udgiften til dyrlægeregninger kan hurtigt løbe op, specielt hvis din hund eller kat behøver behandling under en aften- eller weekendvagt.
Da det kan være forskelligt, hvilke ting forsikringsselskaberne dækker, anbefaler vi, at tage en snak med det selskab man vælger, om hvilke tilstande der er dækket og hvilke der ikke er.
Eksempelvis dækker forsikringen:

  • Undersøgelse og behandling af hunden eller katten
  • Nødvendige ophold på dyreklinik eller dyrehospital
  • De nødvendige materialer og den medicin som din dyrlæge bruger under selve behandlingen
  • Udgifter til operation
  • Tandskader som følge af et ulykkestilfælde
  • Ekstraudgifter ved søn- og helligdagskonsultation

 

Hvad dækker forsikringen IKKE?

Det er ikke alle udgifter til dyrlægeregninger forsikringsselskaberne finansierer. Her kan det også variere mellem de forskellige selskaber, hvilke tilstande der dækkes og hvilke der ikke gør. Eksempelvis dækker forsikringen IKKE:

  • Valgfrie operationer såsom kastration, sterilisation og tandrensninger
  • Forebyggende undersøgelser, behandling eller sundhedssftersyn
  • Fertilitetsundersøgelser samt undersøgelser/behandling i forbindelse med drægtighed
  • Behandling af adfærdsproblemer
  • Behandling af visse arvelige sygdomme
  • Udgifter der kan relateres til FIP (Felin Infektiøs Peritonitis) (KAT)

 

Er det lige meget hvilket forsikringsselskab jeg vælger?

Der er mange faktorer man bør se på, før man vælger hos hvilket selskab man skal lade sin hund sygeforsikre.
Der findes kun et selskab Sygekassen Danmark/NORD der sygeforsikrer katte.


Man skal specielt være opmærksom på, at hos nogle selskaber udløber sygeforsikringen når hunden fylder 10 år. Overvej om det er en god løsning for dig, da det ofte hænder at det er i hundens alderdom, der er specielt brug for forsikringen. Der er yderligere stor forskel på, hvor stor en dækning selskabet er villig til at bidrage med årligt.

Endnu en forskel udgør de krav, der bliver stillet til den forsikrede hund. Nogle selskaber kræver ID mærkning samt årlig vaccination, hvor andre kun kræver en af delene.
Der gives hos mange selskaber rabat på sygeforsikringen, hvis man er medlem af en klub, eksempelvis DKK, eller man har andre forsikringer samlet hos samme forsikringsselskab.