Døgnvagt

Vagtordning:

Hos Han Herred Dyrlægerne deltager vi i en vagtordning. Det betyder at aften-, natte- og weekend vagter passes af en af vores egne dyrlæger eller af vores samarbejdspartnere.

Vagtdyrlægen kan kontaktes uden for normal arbejdstid:

Mandag til torsdag 16.00 – 08.00
Fredag 16.00 – mandag 08.00 på telefon nummer 27 790 230.

Når uheldet er ude, står vores vagtkreds til akut rådighed for vores klienter 24 timer i døgnet 365 dage om året. I vagten er tilliden til dyrlægen altafgørende, og som kunde hos os, er du altid sikret adgang til et team af kompetente dyrlæger.

Ved konsultationer/besøg i vagten er der et vagttillæg  på 100%  imellem kl 16 og 22, samt imellem kl. 07 og 08, på hverdage og imellem kl. 08 og kl. 22 i weekender samt på helligdage. Alle dage imellem kl. 22 og kl. 07 udgør vagtillæget 200 %

Vi gør endvidere opmærksom på, at i forbindelse med vagtbesøg i udkørende praksis, skal der som minimum betales et a’conto beløb på kr. 2000.- ved besøgets afslutning. Restbeløbet fremsendes efterfølgende på faktura. Alle konsultationer på klinikken afregnes ved konsultationens afslutning.